Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. v25  Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. v26  Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. v27  Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? v28  Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? v29  Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. v30  Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.«

Bestilling af klip

Ønsker du at bestille en af filmene i høj opløsning kan du pr. mail modtage et link som downloader filmen til dig. og du kan også downloade en pdf af tilhørende plakat.
Det hele er ganske gratis.
© Frimesse.dk Kontakt os