Der gik to mænd mod den lave sol
på vej imod ingen steder,
for han var død, der var livets pol
og tilflugt for dem, der græder.
Den mand, der kom til sin landsby med
Guds egen drøm om retfærdighed,
var faldet i magtens hænder.

Det var dengang så selvfølgeligt:
I ham måtte livet vinde.
Og sammen havde de drømt så rigt
som mennesker nogen sinde.
Han gav de angste Guds riges fred,
og folket følte, at kærlighed
var større end livets fjender.

Fra nu af fandtes der intet læ
i meningsløshedens øde.
De så kun for sig det golde træ,
hvor Menneskesønnen døde.
og tavshed adskilte ven fra ven,
mens solen skred over himlen den
ufattelig lange søndag.

Da kom det sig, som når sol og vind
umærkeligt ændrer himlen:
Der gik en tredje og talte ind
i angsten og tankevrimlen,
og tungsind løsnedes lag for lag,
og livet var som en forårsdag
ved Menneskesønnens side.

Bestilling af klip

Ønsker du at bestille en af filmene i høj opløsning kan du pr. mail modtage et link som downloader filmen til dig. og du kan også downloade en pdf af tilhørende plakat.
Det hele er ganske gratis.
Man gik og talte som i en rus
om Menneskesønnens dage,
mens solen sank over Emmaus,
og korset stod sort tilbage.
Det var umuligt at skilles nu.
"Bliv hos os fremmede!" Korsets gru
må mennesker møde sammen.

Så sad man da i den lave kro
ved lampelys tæt om bordet
i vennekredsen af håb og tro.
Den fremmede førte ordet.
Så gav han dem af det gode brød
og druevinen. "Det er min død
for menneskers liv, vi mindes."

De kendte ham. Det var mennesket
Guds kærlighed gennemlyste,
den mand, der altid gav småfolk ret
og lo, når de stærke fnyste.
De så opstandelsens herlighed,
og Kristus-vejen forklaret ved
det lys, som han efterlod dem.
© Frimesse.dk Kontakt os